BINDSLEV - UGGERBY

OBS!!! DER ER OMBYGNING IGANG AF FISKETRAPPEN I BINDSLEV !!!
Midlertidig ophalerplads/shelterplads findes på Vesterå. Faciliteterne ved det gamle elværk kan ikke benyttes i 2023.

Hvis man vil gå på opdagelse i det skønne Bindslev og Bindslev Gl. Elværk og derefter sejle kano til Uggerby eller stranden er Bindslev det ideelle udgangspunkt for en 2,5 times kano(n)oplevelse, der fører èn igennem områder som ikke ses magen til andre steder i Danmark.

Bindslev, her er alt hvad en kano oplevelse kan byde på: skøn natur, vandfald, bålplads, overnatningsmuligheder i det fri, naturlegeplads, museum og kunst, samt andre fornødenheder til at gøre oplevelsen komplet. På turen til Bindslev sejles gennem Bindslev Rododendronpark, og oplevelsen kulminerer ved Bindslev Gl. Elværk, i omgivelser der næppe kan opleves andre steder i Danmark. Her skal kanoen tømmes og trækkes op over land, til den anden side af elværket for videre sejlads.

Medbragt mad kan nydes ved foden af danmarks største fisketrappe, med lyden af rislende vandfald. Er tiden til det, bør både elværkets udstilling og deres værter, kunstnerparret Lautrup, besøges.

FACILITETER I BINDSLEV

INFORMATION

Her er der mulighed for at få information om området.

AFFALD

Her er der mulighed for at henkaste sit affald i en skraldespand el. container.

TOILET

Her er der toiletfaciliteter for både mænd og kvinder.

SHELTERPLADS

Her er der mulighed for overnatning i shelter og telt

RINDENDE VAND

Her er der mulighed for rindende vand.

LEGEPLADS

Her er der legefaciliteter til børn.

MUSEUM

Her er der mulighed for at besøge museum.

INDKØB

Her er der indkøbsmuligheder

CYKLER

Her er der mulighed for at leje cykler eller låne citybikes.

Ved start fra Bindslev findes isætningsstedet på den sydlige (venstre) side af Bindslev Gl. Elværk, over gangbroen på forsiden af bygningen. Herunder ses indkørslen til området fra Sdr. Bindslevvej. Find vej ved at klikke HER